SOLO-Taksonomien

For at lede sig selv eller andre skal man hver dag kunne bedømme egne og andres kompetenceniveauer.

Men hvordan gør man det hurtigt og let?

Jeg har personligt brugt SOLO-taksonomien (Structure of Observed Learning Outcomes), som er en model, der beskriver af forståelse og ansvar i 5 niveauer .

Hvordan kan man lege med SOLO?

Vi vender den lidt på hovedet og spørger: “Hvad er din undskyldning for at fejle?” (især indenfor en kompetence)

For vores undskyldning afslører ofte vores niveau af forståelse og ansvar!

For at gøre det lettere, så sætter vi niveau 1 til 3 sammen:

• 🥉 Niveau 1-3 – fralæggelse af ansvar
  • og give noget/nogen skylden: “Jeg kunne ikke løse opgaven, fordi det var en dum opgave.”
  • med en god grund: “Jeg kunne ikke løse denne opgave ordentligt, fordi vi har alt for travlt.”
  • med flere gode grunde: “Jeg kunne ikke løse denne opgave ordentligt, fordi jeg er ny, vi har alt for travlt, opgaverne er alt for uklare, osv.”
• 🥈 Niveau 4 – begynder at tage ansvar: “Jeg kunne have løst opgaven bedre, hvis jeg havde prioriteret skarpere og forventnings afstemt bedre.”
• 🥇 Niveau 5 – tager ansvar også for egen udvikling: “Jeg har løst opgaven så godt, som jeg kunne i dag. Hvis jeg finder ud af, hvordan jeg kan gøre det bedre i morgen, så gør jeg det.”

Denne metode har jeg ofte brugt med stor succes.
Især fordi mange mennesker kommer med deres undskyldninger helt frivilligt! 😄

Hvad med dig?

• Hvilke undskyldninger bruger du selv?
• Hvilke undskyldninger hører du andre bruge?
• Hvad tænker du om alt dette?

Skriv gerne en kommentar i feltet!

Og næste gang du hører en undskyldning, så spørg dig selv: hvilket niveau taler I på?