Hvorfor Cynefin Framework

For at kunne lede sig selv og andre, skal man kunne navigere i forskellige miljøer.

Cynefin Framework beskriver 4 forskellige slags miljøer, som kan hjælpe enormt med dette:

Det er Klart, Kompliceret, Komplekst og Kaotisk.

Hvordan navigerer man så hurtigt og let i det?
Især i Komplekst og Kaos?

Et sejle eksempel

Skal vi planlægge på forhånd som i vandfaldsmodellen, så svarer det til at vi kun må sætte start-retningen.

Når der er ingen vind (eller vandstrøm):

Så er det klart: Vi sætter en retning mod vores mål og vi når det.

Når der er lidt vind:

Så er det lidt kompliceret, fordi vinden bøjer vores kurs. Vi kan dog let kompensere for vinden med lidt matematik og korrektion af startretning.

Når der er flere vinde:

Her bliver det komplekst, fordi vi må først måle alle vinde ved hjælp af små test både. Vi lader de små både sejle ud og derefter kan vi finde vores start retning!

Når vinden skifter hele tiden:

Her bliver det kaotisk og uanset, hvilken startretning vi tager, så vil vi med høj sikkerhed ikke nå i mål. Selv hvis vi tager den samme startretning 2 gange, så vil vi ikke engang sejle det samme sted hen.

Her må vi lære og selv bedre at kende, således at vi kan løbende opdatere vores forståelse. Dvs. at kontinuerligt måle vinden og korrigere vores kurs.

Kort sagt: Vi må opgive vandfaldsmodellen og overgive os til Agile.

Uanset hvilken startretning vi så tager, så vil vi med høj sandsynlighed altid ende i vores mål.

Uhåndterbar kaos og håndterbar kaos

✔️ Kan vi skifte kurs hurtigere end vinden skifter, så kan vi udnytte vinden.

❌ Skifter vinden hurtigere, end vi kan skifte kurs, så kan vi ikke udnytte vinden.

Det handler om at kunne omstille sig hurtigere, end at miljøet forandrer sig.

Øger vi vores hastighed til at lære, så kan vi også håndtere mere og mere kaos.

Skal vi lege en leg?

Find 5 situationer i dit arbejde, som matcher hver kategori:

1. Klart
2. Kompliceret
3. Komplekst
4. Kaos
   • 4.1. Uhåndterbart
   • 4.2. Håndterbart

Eksempler fra en IT-afdeling:

1. Klart: En ny medarbejder skal have adgang til WiFi.
2. Kompliceret: Jeg skal finde en funktion i Excel, som jeg kan spørge Google om.
3. Komplekst: Vi skal lave en visuel graf over noget data. Ingen ved, hvordan vi gør det bedst og skal lave nogle prototyper først.
4. Kaos: Et større IT-system bryder sammen.
   • 4.1. Uhåndterbart: IT-support bliver lagt ned af brugeropkald. Vi må genstarte IT-systemet. Data er desværre tabt og må genoprettes manuelt. Kunderne må informeres. Vi søger efter årsagen til nedbruddet. Vi håber vi har lavet de nødvendige rettelser og håber på at det ikke sker igen.
   • 4.2. Håndteretbart: En alarm informerer os om et problem. Vi genstarter systemet, backup sikrer at data ikke gik tabt. Logfilerne viser, hvad årsagen var. Vi retter fejlen. Bygger test til at undgå samme fejl igen i fremtiden. Systemet er dermed bedre end før.

Hvordan ser dine eksempler ud?

Og hvad tænker du om dette?

Del gerne din besvarelse som en kommentar!

SOLO-Taksonomien

For at lede sig selv eller andre skal man hver dag kunne bedømme egne og andres kompetenceniveauer.

Men hvordan gør man det hurtigt og let?

Jeg har personligt brugt SOLO-taksonomien (Structure of Observed Learning Outcomes), som er en model, der beskriver niveauer af forståelse og ansvar i fem trin.

Hvordan kan man lege med SOLO?

Vi vender den lidt på hovedet og spørger: “Hvad er din undskyldning for at fejle?” (især indenfor en kompetence)

For vores undskyldning afslører ofte vores kompetenceniveau!

For at gøre det lettere, så sætter vi niveau 1 til 3 sammen:

• 🥉 Niveau 1-3 – fralæggelse af ansvar
  • og give noget/nogen skylden: “Jeg kunne ikke løse opgaven, fordi det var en dum opgave.”
  • med en god grund: “Jeg kunne ikke løse denne opgave ordentligt, fordi vi har alt for travlt.”
  • med flere gode grunde: “Jeg kunne ikke løse denne opgave ordentligt, fordi jeg er ny, vi har alt for travlt, opgaverne er alt for uklare, osv.”
• 🥈 Niveau 4 – begynder at tage ansvar: “Jeg kunne have løst opgaven bedre, hvis jeg havde prioriteret skarpere og forventnings afstemt bedre.”
• 🥇 Niveau 5 – tager ansvar også for egen udvikling: “Jeg har løst opgaven så godt, som jeg kunne i dag. Hvis jeg finder ud af, hvordan jeg kan gøre det bedre i morgen, så gør jeg det.”

Denne metode har jeg ofte brugt med stor succes.
Især fordi mange mennesker kommer med deres undskyldninger helt frivilligt! 😄

Hvad med dig?

• Hvilke undskyldninger bruger du selv?
• Hvilke undskyldninger hører du andre bruge?
• Hvad tænker du om alt dette?

Skriv gerne en kommentar!

Og næste gang du hører en undskyldning, så spørg dig selv: hvilket niveau taler I på?