Hvorfor safe-to-fail-eksperimenter?

Forestil dig, at hvert strategisk valg, du træffer som leder eller som medarbejder, potentielt kan sende hele organisationen tilbage til startfeltet.

Det lyder ekstremt, men i en verden præget af uforudsigelige markeder, og teknologiske skift er “game over” aldrig langt væk.

Safe-to-fail-eksperimenter kan vende usikkerhed til innovation.

Det store spørgsmål er: Hvordan?

Hvordan bruger man safe-to-fail-eksperimenter?

Der findes et ældre computerspil der hedder NetHack.

I spillet har man et og kun et liv. Dvs. når man dør, så starter man helt forfra:

• Man mister sine kræfter og udstyr.
• Banerne blive lavet på ny, så man skal udforske dem igen.
• Spillets regler ændrer sig også. I ét spil kan en rød drik være gift og en grøn drik helbredende. I det næste er det omvendt. Du kan altså ikke huske dig til succes – du er nødt til at lære forfra hver gang!

Kan man blive bedre i et spil, hvor reglerne hele tiden forandrer sig?

Ja! Men ikke ved at huske reglerne – men ved at lære hvordan man lærer dem.

🥉Niveau 1: Tager ingen chancer: Når en ny spiller prøver spillet, så er de bange for at blive forgiftet og drikker ingenting.

🥈Niveau 2: Impulsiv eksperimentering: Efter nogle spil finder spilleren ud af, at de er nødt til at bruge drikke for at komme længere i spillet. Så de drikker alle drikke i starten af spillet, for hvis de dør, så er det let at starte forfra.

🥇Niveau 3: Strategisk risikohåndtering: Når de har spillet tilstrækkeligt, så lærer de, at kaste drikke på monstrene først. Effekten på monstret afslører drikkens hemmelighed.

👉 Pointen? I stedet for at lære spillets regler, lærer man, hvordan man kan lære reglerne på en tryg og sikker måde. Dette er kernen i safe-to-fail-eksperimenter.

Tre eksempler på at tjene penge, samt skabe innovation og tryghed

🥉 Eksempel 1, Tag ingen chancer: En medarbejder begår en fejl, men tør ikke sige noget – for hvem har lyst til at spille russisk roulette med sin stilling? Fejlen ender med at koste virksomheden 100.000 kr og skader omdømmet.

🥈Eksempel 2, Impulsiv eksperimentering: Medarbejderen forsøger hurtigt selv at rette fejlen uden at informere nogen. Nogle gange virker det; men ikke altid. Resultatet er igen 100.000 kr i tab plus skader på omdømmet.

🥇 Eksempel 3, Strategisk risikohåndtering: Fejlen bliver delt med leder og teamet. Det fører til en procesændring, der forhindrer gentagelser. Virksomheden sparer 350.000 kr i næste kvartal. Fejl bliver til innovation!

Hvordan kan du bruge dette?

• Som en medarbejder kan du vise tillid til din leder og virksomhed. Penge der bliver sparret kan bruges til noget mere fornuftigt – som f.eks. din lønforhøjelse eller personale goder. Og samtidig kan lederen og virksomheden vise dig mere tryghed og tillid i din hverdag.

• Som leder kan du hjælpe dit team ved at skabe tryghed, tillid, samtidig kan du spare virksomheden penge. Du vil kunne bruge fejl, som potentiale innovative business cases. Så har du altid råd til at innovere!
• Som en leder-konsulent, kan du altid spørge en virksomhed, hvor meget en fejl koster. Kan du starte et pilotprojekt, hvor du kan forhindre eller minimere fejlen, så kan du få en bid af kagen. Win-win for alle!

Hvilke risici og muligheder ser du? Del gerne som en kommentar!

---

Download en kort udgave