Category: leadership

  • Er du konflikt-rig, konflikt-klog eller konflikt-sky?

    Er du konflikt-rig, konflikt-klog eller konflikt-sky?

    ▶️ Se som video på dansk 🇩🇰
    (kommer snart)

    ▶️ Watch as video in English 🇺🇸
    (soon)

    Eller læs artiklen 📰:

    Hvorfor læse dette?

    Konflikter er uundgåelige. Hvordan du håndterer dem er forskellen på tab og vækst.

    • Som selvledende medarbejder kan du træne dig selv i at kommunikere klart, respektfuldt og stå fast. Dermed bliver du bedre til at forhandle løn, arbejdsbetingelser og opgaver.
    • Som leder kan du træne dine medarbejdere til at kommunikere klart og respektfuldt og dermed skabe høj psykologisk tryghed. Dit team vil performe bedre, have færre konflikter og mindre sygefravær.
    • Som leder-konsulent kan du give virksomheder et sprog og værktøj til at løse konflikter og styrke samarbejde, som giver bedre resultater på bundlinjen.

    Alt dette kan du opnå med Assertiveness Continuum (spektrum for selvsikkerhed):

    Model Assertiveness Continuum som viser et spektrum fra passiv til assertiv til aggresiv

    Det er en model, der hjælper dig med at finde balancen mellem at være passiv og aggressiv.

    Hvordan gør man?

    Du vinder en luksusrejse. Uheldigvis falder den i samme uge, som din kollega skal til koncert. Kollegaen har bare ikke bedt om ferie endnu.

    Her er nogle valgmuligheder, hvilken vælger du?

    😶 Passiv Selvudslettelse: Glem rejsen. Din kollega kan nyde sin ferie og du slipper for konflikten.

    😬 Passiv Manipulation: Spørg kollegaen. Måske vil den dårlige samvittighed lade dig vinde?

    🔥 Aggresiv Offensiv: Kræv retten. Nedgør kollegaens behov, du skal på luksusrejse!

    🔪 Aggresiv Baghold: Snup ferien bag om ryggen på kollegaen. Det handler om først til mølle!

    🗣️ Assertiv: Udtryk dit behov på en respektfuld måde. Så kan I løse det som voksne. Og hvem ved, måske finder lederen plads til jer begge?

    Hvis kollegaen reagerer umodent? Så forbliver du rolig, tydelig og fair, for din leder skal nok træffe et fornuftigt valg.

    Er lederen også umoden? Hold fast i respektfuld kommunikation, for du bidrager til noget større og vi vokser alle af dette!

    Hvad får du ud af det?

    Assertiv kommunikation er ikke bare “pæn opførsel”, det er en kompetence, der skaber målbare resultater: bedre trivsel, bedre performance, færre fejl og lavere fravær.

    Uanset om du er selvledende medarbejder, leder eller konsulent, starter forandringen én respektfuld samtale ad gangen.

    🎯 Er du klar til at blive konflikt-klog? – Del gerne dine tanker i kommentarfeltet!

    Download en kort udgave

  • Kan du omsætte fejl til innovation og værdi?

    Kan du omsætte fejl til innovation og værdi?

    Se video med Dansk sprog:

    Watch video in English:

    Eller fortsæt med at læse :-)

    Hvorfor safe-to-fail-eksperimenter?

    Forestil dig, at hvert strategisk valg, du træffer som leder eller som medarbejder, potentielt kan sende hele organisationen tilbage til startfeltet.

    Det lyder ekstremt, men i en verden præget af uforudsigelige markeder, og teknologiske skift er “game over” aldrig langt væk.

    Safe-to-fail-eksperimenter kan vende usikkerhed til innovation.

    Det store spørgsmål er: Hvordan?

    Hvordan bruger man safe-to-fail-eksperimenter?

    Der findes et ældre computerspil der hedder NetHack.

    I spillet har man et og kun et liv. Dvs. når man dør, så starter man helt forfra:

    • Man mister sine kræfter og udstyr.
    • Banerne blive lavet på ny, så man skal udforske dem igen.
    • Spillets regler ændrer sig også. I ét spil kan en rød drik være gift og en grøn drik helbredende. I det næste er det omvendt. Du kan altså ikke huske dig til succes – du er nødt til at lære forfra hver gang!

    Kan man blive bedre i et spil, hvor reglerne hele tiden forandrer sig?

    Ja! Men ikke ved at huske reglerne – men ved at lære hvordan man lærer dem.

    🥉Niveau 1: Tager ingen chancer: Når en ny spiller prøver spillet, så er de bange for at blive forgiftet og drikker ingenting.

    🥈Niveau 2: Impulsiv eksperimentering: Efter nogle spil finder spilleren ud af, at de er nødt til at bruge drikke for at komme længere i spillet. Så de drikker alle drikke i starten af spillet, for hvis de dør, så er det let at starte forfra.

    Man mister mindre ved at dø på level 1 end på level 6

    🥇Niveau 3: Strategisk risikohåndtering: Når de har spillet tilstrækkeligt, så lærer de, at kaste drikke på monstrene først. Effekten på monstret afslører drikkens hemmelighed.

    De 3 eksempler illustreret med ravnen

    👉 Pointen? I stedet for at lære spillets regler, lærer man, hvordan man kan lære reglerne på en tryg og sikker måde. Dette er kernen i safe-to-fail-eksperimenter.

    Tre eksempler på at tjene penge, samt skabe innovation og tryghed

    🥉 Eksempel 1, Tag ingen chancer: En medarbejder begår en fejl, men tør ikke sige noget – for hvem har lyst til at spille russisk roulette med sin stilling? Fejlen ender med at koste virksomheden 100.000 kr og skader omdømmet.

    🥈Eksempel 2, Impulsiv eksperimentering: Medarbejderen forsøger hurtigt selv at rette fejlen uden at informere nogen. Nogle gange virker det; men ikke altid. Resultatet er igen 100.000 kr i tab plus skader på omdømmet.

    🥇 Eksempel 3, Strategisk risikohåndtering: Fejlen bliver delt med leder og teamet. Det fører til en procesændring, der forhindrer gentagelser. Virksomheden sparer 350.000 kr i næste kvartal. Fejl bliver til innovation!

    Hvordan kan du bruge dette?

    • Som en medarbejder kan du vise tillid til din leder og virksomhed. Penge der bliver sparret kan bruges til noget mere fornuftigt – som f.eks. din lønforhøjelse eller personale goder. Og samtidig kan lederen og virksomheden vise dig mere tryghed og tillid i din hverdag.
    • Som leder kan du hjælpe dit team ved at skabe tryghed, tillid, samtidig kan du spare virksomheden penge. Du vil kunne bruge fejl, som potentiale innovative business cases. Så har du altid råd til at innovere!
    • Som en leder-konsulent, kan du altid spørge en virksomhed, hvor meget en fejl koster. Kan du starte et pilotprojekt, hvor du kan forhindre eller minimere fejlen, så kan du få en bid af kagen. Win-win for alle!

    Hvilke risici og muligheder ser du? Del gerne som en kommentar!

    Download en kort udgave

  • Kan du navigere i kaos?

    Kan du navigere i kaos?

    Hvorfor Cynefin Framework

    Se video med Dansk sprog:

    Watch video in English:

    Eller fortsæt med at læse :-)

    For at kunne lede sig selv og andre, skal man kunne navigere i forskellige miljøer.

    Cynefin Framework beskriver 4 forskellige slags miljøer, som kan hjælpe enormt med dette:

    Cynefin Framwork Klart (Obvious), Kompliceret (Complicated), Komplekst (Complex) og Kaos (Chaos):

    Det er Klart, Kompliceret, Komplekst og Kaotisk.

    Hvordan navigerer man så hurtigt og let i det?
    Især i Komplekst og Kaos?

    Et sejle eksempel

    Skal vi planlægge på forhånd som i vandfaldsmodellen, så svarer det til at vi kun må sætte start-retningen.

    Når der er ingen vind (eller vandstrøm):

    Så er det klart: Vi sætter en retning mod vores mål og vi når det.

    Når der er lidt vind:

    Så er det lidt kompliceret, fordi vinden bøjer vores kurs. Vi kan dog let kompensere for vinden med lidt matematik og korrektion af startretning.

    Når der er flere vinde:

    Her bliver det komplekst, fordi vi må først måle alle vinde ved hjælp af små test både. Vi lader de små både sejle ud og derefter kan vi finde vores start retning!

    Når vinden skifter hele tiden:

    Her bliver det kaotisk og uanset, hvilken startretning vi tager, så vil vi med høj sikkerhed ikke nå i mål. Selv hvis vi tager den samme startretning 2 gange, så vil vi ikke engang sejle det samme sted hen.

    Her må vi lære og selv bedre at kende, således at vi kan løbende opdatere vores forståelse. Dvs. at kontinuerligt måle vinden og korrigere vores kurs.

    Kort sagt: Vi må opgive vandfaldsmodellen og overgive os til Agile.

    Uanset hvilken startretning vi så tager, så vil vi med høj sandsynlighed altid ende i vores mål.

    Uhåndterbar kaos og håndterbar kaos

    ✔️ Kan vi skifte kurs hurtigere end vinden skifter, så kan vi udnytte vinden.

    ❌ Skifter vinden hurtigere, end vi kan skifte kurs, så kan vi ikke udnytte vinden.

    Det handler om at kunne omstille sig hurtigere, end at miljøet forandrer sig.

    Øger vi vores hastighed til at lære, så kan vi også håndtere mere og mere kaos.

    Skal vi lege en leg?

    Find 5 situationer i dit arbejde, som matcher hver kategori:

    1. Klart
    2. Kompliceret
    3. Komplekst
    4. Kaos
      • 4.1. Uhåndterbart
      • 4.2. Håndterbart

    Eksempler fra en IT-afdeling:

    1. Klart: En ny medarbejder skal have adgang til WiFi.
    2. Kompliceret: Jeg skal finde en funktion i Excel, som jeg kan spørge Google om.
    3. Komplekst: Vi skal lave en visuel graf over noget data. Ingen ved, hvordan vi gør det bedst og skal lave nogle prototyper først.
    4. Kaos: Et større IT-system bryder sammen.
      • 4.1. Uhåndterbart: IT-support bliver lagt ned af brugeropkald. Vi må genstarte IT-systemet. Data er desværre tabt og må genoprettes manuelt. Kunderne må informeres. Vi søger efter årsagen til nedbruddet. Vi håber vi har lavet de nødvendige rettelser og håber på at det ikke sker igen.
      • 4.2. Håndteretbart: En alarm informerer os om et problem. Vi genstarter systemet, backup sikrer at data ikke gik tabt. Logfilerne viser, hvad årsagen var. Vi retter fejlen. Bygger test til at undgå samme fejl igen i fremtiden. Systemet er dermed bedre end før.

    Hvordan ser dine eksempler ud?

    Og hvad tænker du om dette?

    Del gerne din besvarelse som en kommentar!

    Download en kort udgave

  • Dine undskyldninger afslører dit kompetenceniveau

    Dine undskyldninger afslører dit kompetenceniveau

    Se video med Dansk sprog:

    Watch video in English:

    Eller fortsæt med at læse :-)

    SOLO-Taksonomien

    For at lede sig selv eller andre skal man hver dag kunne bedømme egne og andres kompetenceniveauer.

    Men hvordan gør man det hurtigt og let?

    Jeg har personligt brugt SOLO-taksonomien (Structure of Observed Learning Outcomes), som er en model, der beskriver niveauer af forståelse og ansvar i fem trin.

    Hvordan kan man lege med SOLO?

    Vi vender den lidt på hovedet og spørger: “Hvad er din undskyldning for at fejle?” (især indenfor en kompetence)

    For vores undskyldning afslører ofte vores kompetenceniveau!

    For at gøre det lettere, så sætter vi niveau 1 til 3 sammen:

    🥉 Niveau 1-3 – fralæggelse af ansvar

    • og give noget/nogen skylden: Jeg kunne ikke løse opgaven, fordi opgaven var en dum.
    • med en god grund: Der var ikke nok tid.
    • med flere gode grunde: Systemet drillede, opgaven var uklar og jeg havde ikke nok tid.

    🥈 Niveau 4 – begynder at tage ansvar: Jeg må prioritere skarpere og forventnings-afstemme bedre.

    🥇 Niveau 5 – tager ansvar også for egen udvikling: Jeg har løst den så godt jeg kunne i dag. Hvis jeg kan gøre det bedre i morgen, så gør jeg det!

    De 5 niveauer illustreret med ravnen

    Denne metode har jeg ofte brugt med stor succes.
    Især fordi mange mennesker kommer med deres undskyldninger helt frivilligt! 😄

    Hvad med dig?

    • Hvilke undskyldninger bruger du selv?
    • Hvilke undskyldninger hører du andre bruge?
    • Hvad tænker du om alt dette?

    Skriv gerne en kommentar!

    Og næste gang du hører en undskyldning, så spørg dig selv: hvilket niveau taler I på?

    Download en kort udgave: