Tag: App

  • Hvad kan Skadi lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Skadi lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Kortet

    📖 Myten fortæller:

    Skadi er en jætte, som er forbundet med vinter, jagt og de høje fjelde. Hun er stærk, selvstændig og følger sin egen vej, selv når andre forventer noget andet af hende. Hun er kendt for at bruge ski og bue.

    ⚔️ Prøvelsen:

    Skadi skulle vælge en mand kun ved at se hans fødder. Hun troede, hun valgte den smukke Balder, men det viste sig at være havguden Njord. De blev gift, men deres liv var meget forskellige. Njord elskede havet, mens Skadi savnede bjergene. De prøvede at bo ni dage hvert sted, men det virkede ikke. De kunne ikke finde sig til rette i hinandens verden.

    ☀️ Indsigten:

    Til sidst valgte Skadi at vende tilbage til bjergene. Der fandt hun glæden igen.

    🎁 Gaven til dig:

    Prøver du at passe ind et sted, hvor du ikke hører hjemme?

    💭 Personlig design refleksion

    Det at starte min egen virksomhed er spændende, men kræver, at jeg ligesom Skadi, kender mine egne følelser og prioriter dem, der gavner mig.

    Nogle gange er jeg blevet fristet af andres idéer, som at printe fysiske nordisk mytologi kort. Men mine skaber kompetencer ligger meget mere i det digitale end det fysiske. Jeg må starte i det jeg kender og så udvide derfra. Når kortene engang er modne nok, så laver jeg måske en fysisk collectors-edition? Her hjælper det mig, at adskille mine følelser fra andres begejstring.

    Andre gange har jeg tænkt: “Er mit produkt godt nok?” og mistede troen og stoppede helt. Jeg mindede mig selv om, at produkterne ikke behøver være fejlfrie. De kan forbedres lidt ad gangen, ved at prøve sig frem. Her hjælper det mig, at finde og fokusere på de følelser, der gavner mig, frem for dem der stopper mig.

    Jeg er også blevet tilbudt kurser og konsulenthjælp om alt fra SoMe til salg til bogskrivning. Selvom det kan være nyttigt, så tager det min tid og fokus. Her hjælper det mig, at have fokus på det vigtigste: “at jeg har et produkt, som andre let kan købe!”

    Skadi’s læring til mig om (selv)ledelse:

    • Adskil dine følelser fra andres, så du ved, hvad der er dit.
    • Vælg de følelser, der hjælper dig fremad, og slip resten.
    • Prioriter det, der er vigtigst for netop dig.

    Hvor du hører du og dine følelser til?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

  • Kort over Nordisk Mytologi er klar på AppStore!

    Kort over Nordisk Mytologi er klar på AppStore!

    Det er nu lykkedes mig at få min app på AppStore!

    Formålet med kort spillet er:

    1. De her kort er lavet for at hjælpe dig med at opbygge dig selv, når du møder modstand i livet, istedet for nedbryde dig selv.
    2. At lære om Nordisk Mytologi.

    Features:

    • 36 forskellige kort (9 riger, 9 kvinder, 9 mænd og 9 blandede)
    • 2 sprog understøttet (dansk og engelsk)
    • Hvert kort har taget udgangspunkt i de antikke tekster, så der er massere at lære om Nordisk Mytologi.

    Hvert kort indeholder:

    1. et flot billede
    2. hvad myten fortæller om emnet
    3. en prøvelse (udfordring)
    4. en indsigt (forløsning på prøvelsen)
    5. en gave til dig i form af et refleksions spørgsmål, som du kan tage med dig
    6. langsomt tilføjer jeg også personlige design refleksioner til hvert et kort, som fortæller, hvordan ligepræcis dette kort har hjulpet mig med at lave appen.

    Køb på: GooglePlay | AppStore


    Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den.

  • Hvad kan Angrboda lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Angrboda lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Angrboda kortet

    📖 Myten fortæller:

    Angrboda betyder “den, der varsler sorg”. Hun er en jættekvinde fra Jotunheim. Sammen med Loke fik hun tre børn: Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel.

    ⚔️ Prøvelsen:

    Var det egentlig gudernes frygt, der gjorde de tre børn til monstre? Fenris blev først rasende, da guderne lænkede ham for altid. Midgårdsormen kunne først omfavne verden, da verden ikke kunne rumme den. Hel blev kun herskerinde over dødriget, efter guderne sendte hende derhen.

    ☀️ Indsigten:

    Var det egentlig gudernes frygt, der gjorde de tre børn til monstre? Måske er sorg noget, vi skal mærke og forstå, i stedet for at kæmpe imod den eller prøve at gemme den væk.

    🎁 Gaven til dig:

    Kan du finde skønhed i det uventede, hvis du tør kigge efter?

    💭 Personlig design refleksion

    Jeg blev opdraget til at der var en positiv følelse og fire negative følelser.

    Jeg ønskede dem ikke og dermed bekrigede dem, men dette gav kun ubehagelige erfaringer.

    • Når jeg blev vred over min egen vrede, så ønsker jeg at være en anden (selvhad).
    • Når jeg udskammede min egen skam, så ønskede jeg at høre til ingen gruppe (selvudslettelse)
    • Når jeg frygtede min egen frygt, så mistede jeg tilliden til at navigere (panisk angst)
    • Når jeg sørgede over min egen sorg, så gav jeg slip på jeg mig selv (depression).

    Selv glæde kunne blive negativ:

    • Når jeg ukritisk glædede mig over min ubetænksomme glæde, så gjorde jeg dumme ting i øjeblikket, på bekostning af fremtiden (misbrug/mani)

    Som 43 årig lyttede jeg til Joe Hudson, hvor det gik op for mig at følelser ikke er positive eller negative. De er alle værdifulde, hvis jeg forstår at anvende dem:

    • Vrede viser mig, hvad jeg inderligt ønsker mig og giver mig energi til at fjerne forhindringerne.
    • Skam viser mig, hvem jeg ønsker at høre til og giver mig evnen til at passe ind.
    • Frygt viser mig, hvad jeg skal undgå og giver mig evnen til at navigere.
    • Sorg hjælper mig med at give slip og give plads at til acceptere forandring.
    • Glæde gør mig naiv i nuet og fri af fortidens og fremtidens tyngde.

    Kan jeg bruge dem alle fem værdifuldt, så kan jeg lede mig selv og andre.


    Tør du møde det uønskede?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

  • Hvad kan Vølven lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Vølven lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Kortet

    📖 Myten fortæller:

    Vølven er en seer, som deler en vision med Odin. hvor han får indblik i, hvad der har været, hvad er, og hvad kommer.

    ⚔️ Prøvelsen:

    Først fortæller Vølven om, hvordan verden blev skabt, og om gudernes storhed. Hun spørger: “Vil I vide mere?” og Odin siger ja.

    Synene bliver mørkere og mere uhyggelige og hun spørger igen og Odin svarer ja.

    Til sidst ser Odin Ragnarok, verdens undergang. Solen bliver sort, jorden synker, himlen forsvinder, og flammerne stiger mod himlen.

    Vølven spørger igen: “Vil I vide mere?”

    ☀️ Indsigten:

    Odin vil høre mere, og nu bliver visionen lysere. En ny grøn jord rejser sig op af havet. Alt det onde forsvinder og Balder vender tilbage. Hver gang Vølven spørger, vil Odin høre videre, fordi det hele ser mere håbefuldt ud.

    Men til sidst dukker den mørke drage Nidhug op. Den flyver hen over sletten med døde i sit slæb. Måske vil jorden synke endnu en gang?

    🎁 Gaven til dig:

    Hvor meget tør du at vide?
    Og hvornår er det bedst at stoppe?

    💭 Personlig design refleksion

    Da jeg designede disse kort var jeg bekymret for, at brugerne ville anvende kortene til at lægge ansvaret fra sig. Altså ved at lade kortene tage valgene for dem, i stedet for at bruge deres egen dømmekraft.

    For disse kort kan ikke erstatte vores valg, ansvar eller vores liv. De kan bruges som påmindelse, træning og leg, men ikke mere end det.

    Jeg må dog indrømme at jeg selv faldt for fristelsen.

    Da jeg skulle udgive min app, så vidste jeg ikke om den skulle på GooglePlay og AppStore eller bare laves som en web-app. Web-app var meget lettere, men GooglePlay og AppStore gav bedre muligheder for indtjening.

    • Så, jeg træk et kort.
    • Og så et kort mere.
    • Og så endnu et kort.
    • Indtil jeg træk Vølven.

    Ville jeg vide mere? Kunne jeg vide mere?

    Ville jeg vide mere? Kunne jeg vide mere? Så opdagede jeg, at jeg var faldet for fristelsen, hvor jeg gav væk mit ansvar, mit valg og mit liv. Dette måtte gøres om.

    Vølven lærte mig, at (selv)ledelse ikke kan erstattes med en fortælling. (Selv)ledelse kræver at man handler og har tilliden til at det hele nok skal gå.


    Vil du vide mere?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

  • Hvad kan Heimdal lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Heimdal lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Heimdall kortet

    📖 Myten fortæller:

    Heimdall er gudernes vogter og passer på regnbuebroen Bifrost. Han kan se 50 mile borte, både om dagen og om natten, og han kan endda høre græsset vokse

    ⚔️ Prøvelsen:

    En dag mistede Freja sit særlige smykke, Brísingamen. Hun kunne ikke finde det og bad Heimdall om hjælp.

    ☀️ Indsigten:

    Det var Loke, der havde stjålet smykket. Han havde lavet sig om til en sæl og gemt det. Men Heimdall lod sig ikke narre. Han fandt både Loke og smykket.

    🎁 Gaven til dig:

    Hvordan kan du bruge din opmærksomhed til at finde det, der virkelig betyder noget for dig?

    💭 Personlig design refleksion

    Internettet og AI har givet os de samme evner som Heimdall: at vi kan se “græsset gro” i slow motion, i 4K og endda live-streamet fra den anden side af kloden!

    Men selvom vores fjern-syn er blevet enormt, er vores opmærksomhed stadig begrænset. Husker vi at stoppe op og blive opmærksomme på det, der er vigtigt for os?

    Hvor ofte fristes vi af det lette frem for det vigtige? Jeg kunne have fået AI til at skrive hele min app, mine kort og mine tekster, fordi det er nemt og hurtigt.

    Men nemhed kan også medføre blindhed overfor det vigtige, og det har jeg ikke lyst til. Og hvad er så det vigtige for mig?

    Det er mine personlige begrænsninger. For det er dem der får mig til at føle og opleve verden fra min kontekst.

    For (selv)ledelse handler ikke om objektiv, ufejlbar viden, men om evnen til at få det uperfekte til at navigere i en uoverskuelig og til tider meningsløs verden. Og det er det jeg finder vigtigt med dette kort.

    Derfor kommer Heimdall’s visdom til os som et spørgsmål:
    “Hvordan kan du bruge din opmærksomhed til at finde det, der virkelig betyder noget for dig?”


    Tør du tage ansvar for, hvad du giver din opmærksomhed?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Eller skriv en kommentar på LinkedIn

  • Hvad kan Frigg lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Frigg lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Frigg kortet

    📖 Myten fortæller:

    Frigg er gudinde for ægteskab, moderkærlighed og for at beskytte hjemmet. Hun kan se fremtiden, men det er også en tung byrde, fordi hun ved ting, hun ikke kan ændre. Hun viser os, hvordan det kan være svært både at ville passe på dem, man elsker, og samtidig acceptere, at man ikke kan styre alt.

    ⚔️ Prøvelsen:

    Frigg elskede sin søn Balder så højt, at hun fik alt i verden til at love ikke at skade ham. Men hun undlod misteltenen, fordi den virkede lille og ufarlig. Loke brugte det imod hende og fik Balders blinde bror, Høder, til at skyde en pil lavet af mistelten. Det dræbte Balder.

    ☀️ Indsigten:

    Selvom Frigg ikke kunne forhindre Balders død, var det ikke slutningen.
    Efter Ragnarok, når verden bliver ny og bedre, vender Balder tilbage fra dødsriget. Nogle ting kan lade sig gøre i dag og andre først i morgen.

    🎁 Gaven til dig:

    Hvad kan du gøre nu,
    og hvad må du overlade til i morgen?

    💭 Personlig design refleksion

    Frigg fik alt i verden til at love ikke at skade Balder, undtaget misteltenen. Hvorfor sprang hun lige den sidste ting over, når alt andet var dækket?

    Som test arkitekt lærte jeg, at IT-systemer ikke kan bygges på én dag. Man designer en lille del, tester den i praksis, og så designer videre.

    For “den sidste ting” er aldrig den sidste. Hver gang man klarer “den sidste ting”, så finder man ud af flere ting der kan laves.

    Det samme gjaldt dette kortspil.
    Jeg startede med 9 kort; ét for hvert af de 9 riger: Asgård, Midgård, Helheim osv.

    Senere kom 27 kort mere: 9 kvinder, 9 mænd og 9 ekstra. I alt 36 kort.

    Jeg vurderede at det var bedre at udgive appen og få den prøvet af, frem for at producere yderligere 36 kort. For ellers var den måske aldrig blevet færdig?

    Efter lanceringen fandt jeg ud af, hvor værdifuldt det var at dele mine refleksioner. Så nu skriver jeg små tekster som denne og tilføjer dem løbende.

    Og derfor kommer Friggs visdom: “Hvad kan du gøre nu, og hvad må du overlade til i morgen?”


    Kan du acceptere, at nogle ting hører kun til i morgen?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Eller skriv en kommentar på LinkedIn

  • Hvad kan Loke lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Loke lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Loke kortet

    📖 Myten fortæller:

    Loke er en mystisk figur i nordisk mytologi. Han er en trickster, der kan skifte form og skaber tit uro. For guderne er han både ven og fjende. Han ødelægger deres orden, men giver dem også gaver, de aldrig havde forestillet sig.

    ⚔️ Prøvelsen:

    Mange ser Loke som en der skaber problemer, og hans handlinger er med til at føre til Ragnarok. Uden ham ville alt måske være mere stille og roligt. Men ville det også være bedre?

    ☀️ Indsigten:

    Loke er ikke bare en der driller. Han får ting til at ske og skubber verden fremad. Uden ham ville dværgene aldrig have smedet Mjølner, og uden Ragnarok ville der ikke kunne komme en ny og bedre verden. Hans historie viser, at selv uro og forandring kan føre til noget godt, hvis vi tør se det som en mulighed.

    🎁 Gaven til dig:

    Kan du finde skønhed i det uventede, hvis du tør kigge efter?

    💭 Personlig design refleksion

    Snyder jeg ligesom Loke, når jeg bruger ChatGPT til at skrive disse tekster?

    Mange er trætte af opslag, hvor AI har været i spil. De savner det personlige, det ægte og det uperfekte.

    Men måske handler det ikke om værktøjet, men om intentionen bag?

    For vi har altid “snydt” lidt ved at bruge skabeloner, sproglige greb og kopieret hinanden. ChatGPT et blot endnu et værktøj.

    Min oprindelige tekst var mere ironisk og ubehagelig. Med ChatGPT omskrev jeg den, fra at provokere til at invitere til refleksion. Det føles faktisk mere autentisk for mig.

    Og bare rolig: jeg har stadig tjekket de gamle kilder for at sikre, at det hele stadig er korrekt.

    ChatGPT er ikke bare én, der driller, snyder eller hallucinerer. Ligesom Loke fik dværgene til at smede Mjølner, får AI os til at skabe noget nyt og bedre, men kun hvis vi tør kigge efter mulighederne!

    (Selv)ledelse handler om at se mulighederne, frem for problemerne.


    Tør du møde det uønskede?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Eller skriv en kommentar på LinkedIn

  • Kort over Nordisk Mytologi er klar på Google Play!

    Kort over Nordisk Mytologi er klar på Google Play!

    Det er nu lykkedes mig at få min app på Google Play!

    Formålet med kort spillet er:

    1. De her kort er lavet for at hjælpe dig med at opbygge dig selv, når du møder modstand i livet, istedet for nedbryde dig selv.
    2. At lære om Nordisk Mytologi.

    Features:

    • 36 forskellige kort (9 riger, 9 kvinder, 9 mænd og 9 blandede)
    • 2 sprog understøttet (dansk og engelsk)
    • Hvert kort har taget udgangspunkt i de antikke tekster, så der er massere at lære om Nordisk Mytologi.

    Hvert kort indeholder:

    1. et flot billede
    2. hvad myten fortæller om emnet
    3. en prøvelse (udfordring)
    4. en indsigt (forløsning på prøvelsen)
    5. en gave til dig i form af et refleksions spørgsmål, som du kan tage med dig
    6. langsomt tilføjer jeg også personlige design refleksioner til hvert et kort, som fortæller, hvordan ligepræcis dette kort har hjulpet mig med at lave appen.

    Køb på: GooglePlay | AppStore


    Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den.

  • Hvad kan Odin lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Odin lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Odin kortet

    📖 Myten fortæller:

    Odin er den øverste gud og bliver kaldt Allfaderen. Han bestemmer i Asgård og er gud for visdom, krig og magi. Han vil vide alt og er både beundret og frygtet for det.

    ⚔️ Prøvelsen:

    For at opnå dyb visdom, skulle Odin drikke af en magisk brønd. Men for at få lov, måtte han betale med sit ene øje.

    ☀️ Indsigten:

    Hvis han drak af brønden, ville det koste ham hans ene øje og han ville have dyb visdom. Hvis han ikke drak af brønden , ville det koste ham hans dybe visdom, men han ville have to øjne. Det handlede ikke bare om at ofre noget, det handlede om, hvad der var betød mest for ham.

    🎁 Gaven til dig:

    Alting har en værdi. Hvad betyder mest for dig?

    💭 Personlig design refleksion

    Den oprindelige tekst var: “Alting har en pris. Hvilken pris vil du betale?”

    Det gik dog op for mig, at dette ikke var en sund indstilling til livet, fordi jeg ofte så mine valg, som ofre der skulle tages.

    Designer jeg virkelig en app om Nordisk Mytologi, fordi jeg ønsker at flygte fra noget? Og hvad skulle det være? Mit arbejde? Mit liv? Mig selv? Og hvis det lykkedes, hvad har jeg så tilbage?

    Nej, tværtimod så designer jeg denne app, fordi jeg kan lide Nordisk Mytologi og jeg kan lide at reflektere over mine valg, hvordan jeg tager dem og hvorfor. Her har jeg så mulighed for at dele mine refleksioner som et kortspil.

    Det er det, (selv)ledelse handler om: At være bevidst om sine valg. At kende prisen og endnu vigtigere: at kende værdien.


    Hvad ville du vælge, hvis du stod ved brønden?

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Eller skriv en kommentar på LinkedIn

  • Hvad kan Midgård lære dig om (selv)ledelse?

    Hvad kan Midgård lære dig om (selv)ledelse?

    Intro

    Jeg har skabt et kortspil baseret på nordisk mytologi for at minde os om, at når livet er svært, så skal vi ikke bryde os selv ned 😵‍💫, men bygge os selv op!💪

    Dette er essentielt når man skal lede sig selv og andre.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Kort for Midgård

    📖 Myten fortæller:
    Midgård er menneskenes verden i nordisk mytologi. Det er her, mennesker lever deres liv.

    ⚔️ Prøvelsen:
    Mennesker har hverken gudernes store viden eller jætternes vilde kræfter. Nogle få mennesker skiller sig ud, men det sker sjældent.

    ☀️ Indsigten:
    Mennesker, der bygger sig selv og deres fællesskab op, er dem der skriver historien. Dem, der ikke gør, bliver glemt for altid. Selv Odin var imponeret over menneskers evne til at skabe kunst, poesi og fortællinger.

    🎁 Gaven til dig:
    Hvad søger du?
    Gør det dig stærkere
    eller tager det noget fra dig?

    💭 Personlig design refleksion:
    Da jeg lavede kortene, teksterne og egentlig hele appen, tænkte jeg tit: “Hvorfor gør jeg det her?” Ville nogen overhovedet bruge den? Eller købe den?

    Ja, jeg er klog, men jeg er ikke Albert Einstein. Og jeg er hellere ikke så sej som Steve Jobs. Så hvorfor gøre det?

    Hver dag prøver jeg at minde mig selv om, at Albert og Steve også bare var mennesker. Albert var ikke den bedste til matematik og Steve Jobs viste en udgave af iPad i 1998, men den blev først populær i 2010.

    Hvis jeg gør mit bedste og bygger noget op sammen med andre, så kan vi måske være med til at forandre verden lidt. Hvis jeg ikke prøver, sker der ikke noget.

    Og siden Odin blev imponeret over menneskers evne til at skabe kunst og poesi, så måske kan jeg også skabe noget værdifuldt?


    Du behøver ikke være Odin for at skabe noget stort. Start i det små.

    Køb på: GooglePlay | AppStore

    Eller skriv en kommentar på LinkedIn